MIN SOULMATE – JEG FORLADER DIG.
Det var en stærk kraft, der førte os sammen. Out of this world.
Det var en stærk kraft, der holdt os sammen.
Vi snakkede om guds indgriben.
Men det var også en stærk kraft, der holdt os adskilt.
Vi snakkede om guds vilje.
Vi kæmpede for en fælles fremtid.
Selvom vi ikke kunne se den.
Vi kæmpede med at se, hvad der var vores vej.
Men vi kunne ikke skabe den.
Hvis man ikke kan se det, er det der så ikke?
Du havde dine dæmoner
Jeg havde min vision
Kærlighed og sjæl havde vi i overflod
På trods
Hvad var det så der gjorde, at vi begge aldrig overgav os?
For mig min elskede, var din indre mand for meget i sin skygge
Det maskuline er en voldsom kraft, når den ikke er bevidst om sin natur
Min indre kvinde kunne kun se på, når du fortabte dig i dine vildveje
Du kunne ikke høre min kalden derfra
Det feminine mister retning, når manden ikke kan kanalisere sin energi
Lige der, i det mørke kaos
Forstod min sjæl, at i den energi måtte den bøje sig
Men når jeg bøjer mig, bliver jeg stum
Når jeg kalder forgæves, bliver jeg fortabt
Når jeg er fortabt, kan jeg ikke leve min højeste vision
Derfor min soulmate, må jeg forlade dig
For hvis jeg mister mig selv
Har jeg ikke mit lys at give dig
Og så er vi begge fortabte
Derfra bliver kærlighed til smerte
Det vil jeg ikke byde dig min elskede
Ej heller mig selv
Jeg lever med frygten:
Møder jeg kærligheden igen
Men jeg fandt mig selv gennem dig
For det vil jeg altid elske dig.
Farvel min soulmate
Måske en anden tid
Et andet sted
…med guds indgriben